Foredraget er Steffen Kretz’ personlige beretninger om livet som reporter i verdens brændpunkter. Foredraget bygger på Kretz' bog "BRÆNDPUNKTER - reporter på kanten af verden", hvor han i otte essays giver et medrivende indblik i de arbejdsmetoder, som i en lang årrække har præget hans hverdag som udenrigskorrespondent i krigszoner og diktaturstater. |
|
Steffen Kretz tager deltagerne med på en rejse ind i et univers befolket af menneskeskæbner, som kryber ind under huden: To brødre, der er blevet dødsfjender, fordi de står på hver sin side af en borgerkrig. En krigsherre i Mogadishu, som giver indtryk af at være alle syv dødssynder samlet i én person. En excentrisk diktator, der kun vil interviewes i et beduintelt – og mange, mange flere. |
|